Om en uge sidder jeg i et fly på vej til den anden side verden. Og.. jeg er pænt nervøs.
Der er flere grunde: Jeg skal efterlade et godt arbejde, rutine jam-sesh med gutterne, min fantastiske kæreste/familie/venner og desuden vil alt ansvar for mit liv ligge på egne skuldre Down Under. Men grundene til at rejse vejer alligevel så uendeligt meget mere end mit tryghedsnarkomani. Frihed, sol, nye venner og bedst af alt; det job jeg søger.
Min primære grund til at rejse helt til Australien er nemlig for at blive uddannet Divemaster - en guide på dykkerture. Efter flere måneders søgen har jeg fundet fantastiske tilbud i Florida, Jamaica og Honduras, men målet har altid været revene langs Australiens østkyst. Så nu har jeg fået en aftale som Trainee hos et firma i Byron Bay den første måned. Derefter ved jeg ikke hvad, der kommer til ske. Kun at det bliver godt.
Jeg håber at i fortsat vil tage et kig på min blog en gang imellem. Indlæggene bliver korte og fyldt med indtryk, historier og billeder.
Megen kærlighed
-Johannes
Fandt en helt ny og perfekt rejserygsæk til kun 250.- Endda fra Australien. |