torsdag den 4. april 2013

Krokodille-mekka!

Når arbejdssøgning frustrerer, og man føler, at man ikke kommer nogle vejne.. så tager man til en krokodillefarm for at se en 5 meter lange krokodille hoppe op i luften, som råber: "Jeg tager din arm!".. True story.

Nogle dage tilbage tog Janne og jeg til Australiens bedste krokodillefarm, og det var en af de bedste dage, vi nogensinde har haft.
   En times kørsel fra vores nuværende by, Cairns, lå den berømte farm, som for kundernes 33 dollars gav uendeligt mange shows med krokodiller, slanger og alle andre søde/farlige australske dyr. Lige så snart vi kom, begyndte 'krokodillefodring'. Værten var mere eller mindre Crocodile Dundee - en stereotyp australsk outback-mand med stråhat, beskidt tøj og et ordforråd bestående af 'oy', 'good on ya' og 'crikey, that's a big one right thur'. 
   Krokodillen jeg har billeder af, var med sine 5,2 meter en af de største i Australien, og når den bed kæberne sammen, gav det genlyd i hele skoven.






Krokodiller har det kraftigste bid af alle dyr i hele verden, og de virkede umiddelbart ikke som de bedste at støde på. Saltvandskrokodillerne, som de hedder, lever faktisk i ferskvand (80% af dem), og derfor kalder de lokale dem for alt andet end deres (u)rigtige navn.

Bagefter viste Hr. Dundee os en mindre race, ferskvandskrokodillerne. De var 1,5 meter og ikke dødelige som de store monstre, men ikke desto mindre så de stadig ret så aggressive ud!



Dette sted var dog mere end bare en turistattraktion; det var en farm, og det betød at de opdrættede krokodiller for at sælge kød og skind. Skindene er det, der står i høj kurs, og samtlige skind fra den her farm bliver solgt til Louis Vuitton. Der var hundrede og atter hundrede af dem, og de bed ofte hinanden, som på billedet (krokodillen i midten). 


Efter så mange krokodiller følte vi, at det var tid til et indskud af sødhed. Derfor gik vi over til deres park med kænguruer!


Oh. Har jeg fortalt jeg om kænguruens charmerende lillebror, wallabyen?

"Ey.. Ey., gurl." 

 "Wassup, gurl? U looking fine."

Udover det var vi til et foredrag om slanger, som var super spændende. Der blev på et tidspunkt sagt noget med, at ud af de 14 dødeligste slanger i verden fandtes 12 af dem i Australien. Så det er jo super!

En krokodille brugte pludselig overraskelsesmomentet og skræmte Janne. 

 ...Da det gik op for hende, hvor tæt hun var på at miste armen.

Efter lidt tid fik vi pulsen ned, og snart efter fandt vi den flotteste fugl, jeg nogensinde har set; det var en cassowary. 



Jeg håndfodrede den 2. tungeste fugleart i verden! De er fjernt beslægtede med strudse og kan heller ikke flyve. For mig var det dagens højdepunkt!

Sidst på dagen fandt vi en koala - bare lige sådan for at gøre vores dag perfekt.



Hvis nogle af jer skal til Australiens østkyst, er det her en af de sjoveste ting at bruge en dag på! Krokodiller og en mærkeligt farvet 'struds' med horn - det er alt, man kan ønske sig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar