Store ting

Meget er sket siden jeg sidst opdaterede for en uge siden. Min uddannelse trak ud, da vi manglede et sidste dyk ved Julian's Rocks, revet ud fra stranden ved Byron, men dårlige forhold gjorde, at det blev udsat dag efter dag. Efter lang tids venten lod det sig endelig gøre, og på en eller anden måde fik vi gjort et seriøst dyk til ren sjov! På vejen hjem fra øen troede vi, at vi langt om længe var blevet færdiguddannede DiveMasters.. men selvfølgelig ikke. Skipperen stoppede båden 300-400 meter fra stranden og bad os om at svømme resten af vejen. Jeg er stadig ikke sikker på, at det var en reel øvelse, men ikke desto mindre blev vi smidt overbord. På stranden spurgte vi, om vi nu var DiveMasters.. det var vi, og jeg tænkte: "Al den slid og alle de penge har været det hele værd for blot at have sådan en titel!" Det var hårdt, mere end jeg havde forventet, men på vejen tvang det os til at tage ansvar og være professionelle. UPGRADE!
   Dagen efter fejrede vi det med to flasker rom og et FamilyCards-kortspil, som vist ikke blev brugt, som firmaet havde tiltænkt dem.

Det var nu snart tid til, at jeg skulle sige farvel til Byron Bay Dive Centre, hvor jeg har arbejdet og boet med alle de andre frivillige. Men på dagen, hvor jeg skulle afsted, nåede jeg lige at få et fun-dive med Tatz, Chris, Sina og Matt - ingen kunder vi skulle guide, kun sjov. Og i al hemmelighed svømmede vi til det eneste forbudte område i revet; Cod Hole på østsiden. Vi bed af den forbudte frugt og svømmede gennem den fuldstændigt mørke grotte. Store fisk bevogtede indgangen og selve grotten var fyldt med klippeformationer, hvor vi fandt en dragefisk og en Wobbegong-haj. Cool stuff!

En dragefisk. Ikke fra dette dyk, men ganske vist taget af mig.

Senerehen tog vi vores finner af, satte vores nøgne fødder ned i sandbunden under 20 meter vand og løb om kap hen til den næste store klippeformation. En haj på vejen kiggede om noget mærkeligt på os.. men så igen - det gør hajer altid. Fun-dive being fun!

Efter alt det var jeg klar til at sige farvel til dykkercenteret og alle mine venner/kolleger/roomies. Det var trist, men det blev om noget opvejet af at jeg skulle se min kæreste i Brisbane. Hende, som jeg har talt med hver dag af de 2½ måned, jeg har været væk. Og jeg fandt hende smilende i regnen og alt var bedre, end det nogensinde havde været. Store ting. De sidste par dage har vi tilladt os selv den lågsus *du veeeeeeeed' det* at bo på fint hotel, og der er også meget at fortælle om alt, vi har gjort, mens vi har været sammen. Men mere om det snart. Her er hun i sød kjole!

ARGH