Det bliver saftigt!

Efter tre uger i storbyerne Brisbane og Melbourne, tog vi til Sydney for at leje noget stort. Vi har lejet os en campervan.. som er grøn og lilla! Og så står der 'JUCY', med store hvide bogstaver. 
   Da vi ankom til en af Jucy-firmaets centraler, opdagede vi, let overraskede, at alt firmaet har, er grønt og lilla: Bygningen, kontraktpapirene, selv de ansattes solbriller. Og alle deres biler, vans og campers er af samme farver, og kan derfor spottes på flere kilometers afstand. På store, proppede parkeringpladser er det faktisk ret så praktisk! 

Campervan'en, som meget passende til vores street-levestil, hedder 'Crib', og er udstyret med næsten alt, vi har brug for; air condition, dobbeltseng, køkken, køleskab og endda en kæmpe glasrude i taget, så man kan se på stjerner i sengen om aftenen. Ok thug!

Den første dag brugte vi på at samle Sofie op, som også var med på roadtrip (jeg har skrevet det i de sidste par indlæg) og køre til Blue Mountains; en stor naturpark med så mange bjerge i horisonten, at de alle får et blåt skær på grund af afstanden. Og som den turistattraktion den var, har der helt sikkert været store asfalterede veje dertil med caféer og tingeltangel-butikker.. men de veje fandt vi i hvert fald ikke. Vi brugte en time på at køre 12 kilometer gennem regnskov, op og ned af absurd stejle og bumlede veje tæt på skrænten af bjerge, vi ikke ønskede at køre ud over. Det var bestemt ikke tiltænkt turister, og derfor oplevede vi nok mere. 

Da vi endelig nåede toppen, var udsigten helt overvældende. Desværre rakte mine fotografevner ikke til at fange det, vi så, men flot var det!

Sofie og jeg! 

Janne og jeg! Læg mærke til højdeforskellen..

Cheerios på et bjerg - hva' ve' då?

Dagen efter var der pludselig ingen Sofie længere, da hun var så kedelig at tage til Thailand. Janne og jeg brugte så et par timer inde i Sydney, hvor vi spottede en hyggelig café, helt nede til havnen, og havde lidt luksusfrokost.

   -Tip: Lad være med at prøve på at finde parkering i Sydney midtby - i dør af stress, hvilket ikke er smart, hvis i drømmer om senere at få en depression i midt-40'erne.

Efter frokost kørte vi længere nordpå for at finde et sted at sove. Vejen vi kørte på fulgte kysten, og overraskende nemt fandt vi en rasteplads helt nede ved vandet, hvor vi kunne parkere, lave billig discountmad (budgettet rækker ikke til at kunne lægge billeder ind af fancy mad flere gange om dagen) og overnatte. Vi nåede akkurat at spise før solen gik, og der blev helt mørkt. 

Lige nu er vi i Surfers Paradise på en StarBucks café med gratis wi-fi. Dette inlæg har faktisk taget fire dage at skrive pga. manglende internet, computernedbrud og, som resultat, menneskenedbrud. Forhåbentlig opfører min notebook sig bedre, så jeg kan opdatere så ofte, jeg har lyst!