Jeg har nu været ved Simply Diving i halvanden måned, og med tiden er jeg blevet godt kendt med de koralbeklædte sten som udgør vores hverdag. Det er en kæmpe udfordring at starte på et nyt dykkercenter; selvom centrenes mål overalt i verden cirka er de samme, hvilket er at tjene en masse penge på glade kunder, er deres fremgangsmåde og logistik for at nå det vidt forskellig. Grunden til at jeg valgte at arbejde for Simply var ikke at tjene en masse penge. I min jobsøgning blev jeg tilbudt en del betalte jobs, men alle arbejdsgiverne ansætter kun DiveMasters i perioder på minimum et halvt til et helt år. Istedet satte jeg mig for at finde det bedste dykkercenter at lære noget af i de to måneder, universitetet gav mig frie tøjler. Simon Bell, min chef, har gjordt Simply til noget kaldet et ‘5 star PADI IDC Development Center’, hvilket er den højeste rang et dykkercenter kan opnå. Her ville jeg gerne være.
Efter en intro-uge, hvor jeg fik et fripas til at begå 500 fejl, var det klart mærkbart, hvor store forventninger der stilles til en ift. tidligere centre, jeg har været ved. Jeg begik forresten alle 500 fejl. Til gengæld er tiltroen til en også langt større. Jeg bliver sat til at gøre alt, jeg kunne håbe på: Jeg er dykkerguide hver dag, jeg er underviser på ‘refresher-kurser’ som var min yndlingsbeskæftigelse i Australien, og nu er jeg også blevet Discover Scuba Diving Leader, hvilket betyder at jeg på egen hånd kan tage komplet nybegyndere med under vand til et ét-dages kursus.
Det har været svært at tage billeder under arbejdstiden, da vi aldrig har tid til at fjolle rundt. Udstyr skal pakkes, kunder skal koordineres rundt og selv vores tid til frokost er tilsidesat til vores transporttid i bilen til og fra dykkerstedet. Jeg kan desværre aldrig tage mit undervandskamera med, da der altid er kunder at passe på. Derfor bruger jeg de hurtigt et par stjålne billeder til at vise mit undervandskontor.
 |
| Her er Marina Del Este. Det er her vi fire ud af fem gange tager til for at dykke. Det består af en venstreside samt en højreside, og det er et perfekt sted for uerfarne dykkere. Efter at have dykket der 50 gange den seneste måned, er det nu lettere at finde rundt end i ens barndomshus i mørke. |
 |
| Tres Picos. Meget sværere sted at dykke men også en hel del sejere. Nogle gange lægger der sig en tyk tåge som man går ned ad den stejle bakke, hvilket gør det hele lidt mystisk og 60'er James Bond-agtigt. |
 |
| Inde i et vrag ved Gibraltar. Her krydser vi grænsen til England for at komme dertil. Gibraltar er en lille by i en borg, som til den dag i dag stadig er en del af England. Spaniere hader det faktum at stedet tilhører britterne og derfor skød det spanske hjemmeværn for et par måneder siden uprovokeret efter det britiske politi på åben gade. Offensivt! Det er ikke grunden til, at vi tager dertil; grunden er de 22 skibsvrag i én lille bugt. Vi er fan! |
 |
| Blæksprutter er seje. Dét ved alle. Derfor er det heldigt, at de er at finde på næsten hvert dyk! |
 |
| Anden til venstre er DiveMaster Adrian og anden til højre er Instructor Liam. Liam er den yngste instruktør nogensinde uddannet i Europa, hvilket som 21-årig DiveMaster er lidt frustrerende at sammenligne sig med. |
 |
| En kunde er glad for sin nye maske. I baggrunden er jeg glad for at være med! |
 |
| Anden til højre er Instructor Adam og til højre er jeg. |
 |
| En klumpfisk som for os er det mest sjældne fund i området. |
 |
| En af de mange skaldyr heromkring. Forleden så jeg en krabbe på én meter! |
 |
| Min yndlingsting at finde her er dog uden tvivl dem her - nudibranches! Som jeg forklarede i sidste indlæg er det undervandssnegle, designet af en abstrakt illustrator på sin femte kop kaffe. Der er tusindvis af dem, men de kræver stadig lidt tålmodighed at finde, da nogle af dem kun er fem milimeter. Andre bliver op til 12 cm. Oh, originale billeder er forresten at finde på Simply Divings FaceBook-side. |
Det her indlæg skulle oprindeligt være skrevet og lagt op for lang tid siden, men det skete ikke. Jeg kan ærligt sige, at den sidste halvanden måned har været den travleste tid i hele mit liv, hvilket ikke lægger op til megen selvproklamering. Det går nok. Jeg tror, at næste indlæg så skal handle om min sommer som frivillig arbejdsnarkoman.
Megen kærlighed,
Johannes
