'I hope that in my lifetime'...

I dag fandt jeg en udstilling i en lille sidegade her i Melbourne. Jeg gik blot forbi, men lagde mærke til noget enormt i venstre øjenkrog. Janne og jeg stoppede hurtigt op, og gik ind til et massivt virvar af tråde og sedler. Det lignede umiddelbart alternativ kunst, men det viste sig at være noget helt andet.. en kvinde, som taget ud fra 80'erne med højtaljede trompetbukser og tykt pandehår, fortalte os at hver eneste af de tusinde sedler havde et nedskrevet håb/drøm fra mennesker verden over. Udstillingen, hun og en mand havde, rejste rundt overalt, og med tiden var det blevet til den enorme samling, vi mødte.
   Udover det var væggene dækket med hundrede af flotte billeder, og i midten af lokalet havde de noget, der hed Band4Hope. Det var kobber&zink-armbånd, som man kunne købe for 25 dollars. Armbåndene er lavet i Afrika og hjælper til at støtte 80 familier, som står for dem. Hvert armbånd har et unikt ID-nummer, og meningen er at man skal give til en speciel person, man møder på ens rejse. Årmbåndet går så videre fra person til person, og fordi det unikke armbånd kan trackes, kan man se dets rejse online. Ret så cool!

Ved udstilllingen faldt vi i snak med en pige, som bor her i byen, og hun var så sød at tilbyde at være en personlig guide for os, og vise de spændende steder her, bare fordi. Så alt ved udstillingen gav bare gode følelser.

Nu skal vi i seng, fordi vi skal tidligt op på roadtrip/ranch/pingvintur.