Not cool, Australia..

Jeg skriver dette fra min mobils resterende strøm. De seneste tre dage har der været storm med vindstød på 100-120 km/t, konstant regn og i dag også strømsvigt i hele byen. Alle butikker er lukkede, og i aften står den på kiks og lommelygter. Efter sigende skulle stormen vare en uge i alt, hvilket forhåbentligt ikke er sandt, for hey.. varm mad, varmt vand og lys er dejligt!

At blive kastet i den dybe ende

Okay, det var ikke fordi det var rigtigt dybt eller noget; det er bare et udtryk.. Helt ærligt.

I går, efter ugers træning og uddannelse, havde jeg mit første dyk som dykkerguide. Det var en enorm oplevelse, givet at jeg har set frem til dette i, hvad der virker som, uendelig lang tid. Jeg gik op til bådens skipper, og sagde at jeg var klar, selvom jeg ikke følte mig klar.. overhovedet. Heldigvis sagde han at det ville sagtens kunne lade sig gøre.
   Jeg fik en gruppe på 4, hvoraf den ene var en professionel dykker på ferie.. intet problem der. Den anden var en Rescue Diver, ligesom mig - heller intet problem der. De sidste to var helt nyuddannede, men havde på en eller anden måde formået at pådrage sig en arrogant attitude af, at de vidste mere end samtlige ansatte på dykkercenteret - problem! Heldigvis kom min ven Chris med, som har en del erfaring med dykkerguiding. Han holdte sig i baggrunden, lod mig styre, og var klar på at give mig sit bebrejdende blik, hvis jeg gjorde noget forkert. I kan selv se, at den slags ikke er ønskværdigt:

Jeg fik på båden at vide at forholdende var forfærdelige: 4 meters sigtbarhed, som gjorde det umuligt at se kunderne, hvis de ikke var inden for de 4 meter. Desuden var der en meget stærk strøm i to forskellige retninger. Da alle dykkere er i vandet, går vi ned, og jeg holder nøje øje med dem. Med det samme panikker den ellers erfarne Rescue Diver fuldstændigt. Super! Efter Chris tager hende med til overfladen, venter jeg med de andre kunder på bunden og kigger på ting. Efter 5 minutter kommer han ned, himler med øjnene og indikerer "én mindre".
   Vi kæmper os først imod den stærke strøm, når til et stille sted, alt er godt, lige indtil en af de nye dykkere, fortæller mig at han har brugt dobbelt så meget luft som os andre. Super. Jeg sætter tempoet lidt op, så vi kan nå det punkt, hvor skipperen kan samle folk op, i tide. Pludselig er strømmen med os og vi flyver afsted, hvilket er fint for erfarne dykkere, men de nyuddannede dykkere stod i vand til halsen! ..*Vandmetaforer op i den her!*. Da vi når opsamlingenspunktet, er der mere ro på. På trods af forholdende holdte jeg sammen på min gruppe, viste den masser af hajer, moræner og rokker og fik dem til opsamlingspunktet. Så jeg er stolt! Alt i alt gik det godt, selvom ingen vil huske det som værende et specielt behageligt dyk, på grund af forholdende. Men jeg vil huske det som et vigtigt et!
   De næste dage går på at læse op til Dive Master-kurset, hvilket ikke bliver det mest spændende. Men hey, alt for at kunne kalde sig Dive Master. Når jeg er fuld i byen, siger jeg bare til folk at jeg allerede har været det i noget tid. Street cred, mayn!

Ønskværdig uddannelse

Da jeg var fire år, sagde jeg, at jeg ville være to ting: Professionel jæger og/eller dykker. Og da det at skyde dyr de seneste år har lydt væsentligt mindre attraktivt end at observere dyr, er jeg blev sidstnævnte. Omkring den 28. januar starter jeg mit længe ventede DiveMaster kursus. I korthed går det ud på at bevæge sig fra at være en kunde til at være en professionel del af et dykkercenter. Efter kurset vil jeg være i stand til at være guide på dyk, undervise folk i introduktionsdyk (kurser på 3 timer, hvor kunder introduceres til at dykke i pool og hav) og tage folk på opfriskningsdyk (1-times kurser for folk, der allerede har taget et komplet 3-dages Open Water kursus, men som ikke har dykket inden for de sidste 9 måneder). Oh, og så fik jeg reduceret kursets pris fra de oprindelige 10.000.- til 4500.-, fordi jeg har hjulpet centeret så meget på det seneste.
   I dag fik de andre DiveMaster-elever og jeg vores store bundt af læsestof og andet til dykkerkurset, leveret i en kæmpe mappe. Jeg er lidt oppe at køre! Nu skal alt læses op til kursets start.. og der er pænt meget!

I dag gik det op for mig, at jeg er rejst til den anden side af jorden for at blive det, jeg har drømt om, siden jeg var fire. Bare at jeg har fået chancen for at gøre dette er vildt. Ved i hvad der også er vildt? Antallet af hajer her i området - her et billede af mig og en leopardhaj.

Taget af franske Olivie.

Haj haj!

Et hint af hjem

For et par dage siden bragte mine forældres 3-ugers rejse i Australien dem forbi mit nuværende hjem, Byron Bay. Heldigvis gav dykkercenteret os alle fri på grund af dårlige forhold under vand, hvilket betød at jeg havde en hel dag at tilbringe sammen med en savnet del af hjem.
   Starten af dagen gik på at køre ud til en nationalpark, en times kørsel fra Byron.. uden at køre forkert - 2 timer i realiteten. Og naturen. var. smuk.!

Efter en lidt kortere tur hjem tog vi på tidligerenævnte O-Sushi, Australiens bedste sushi-restaurant. Og med generøse forældre var der ingen ende på strømmen af nøje skåret fisk. Det er billigt, så gå amok, hvis i læsere kommer forbi Australien!

Jeg håber i alle har det godt. Megen kærlighed herfra!

-Johannes

I det blå finder jeg grund

Solopgang. Søvndrukken styrer jeg i retning af vækkeuret, og trækker i tøjet. Klokken er 05:40, en ny dag med snorkling og dykning begynder og så snart mine øjne fjerner sig fra de varme orange morgenstråler, opdager jeg, at jeg allerede har travlt.

Efter hurtig morgenmad lyder dagens første opgave på at gøre bådene og minibusserne klar, at flytte dykkertanke og at klargøre små ting til de ankommende kunder. Så snart cheferne ankommer bliver vi sat til at være guides på enten snorkel- eller dykkerture. Sidstnævnte kræver en del erfaring i områdets rev, som jeg stadig mangler. Men jeg er godt på vej! Så lige nu dykker jeg blot med uden at være guide, er snorkelguide og hjælper på anden måde til på dykkercenteret.

10,5 time efter jeg stod op, har jeg endelig fri. Så lang en dag er ikke betalt kost og logi værd.. men det er oplevelserne i havet. På hver tur ser vi skildpadder svømme mod overfladen for luft, hajer cirkle omkring os i nysgerrighed, rokker svæve elegant i horisonten og delfiner springe legende med båden i fuld fart. I det blå finder jeg grund til at opgive min hverdag.
   Om aftenen sidder alle frivillige trætte på terrassen og hygger. Vi har mest af alt lyst til at sove længe, men står alligevel altid op. For vi har fundet den slags job, som beriger noget vigtigere end ens bankkonto.