I går, efter ugers træning og uddannelse, havde jeg mit første dyk som dykkerguide. Det var en enorm oplevelse, givet at jeg har set frem til dette i, hvad der virker som, uendelig lang tid. Jeg gik op til bådens skipper, og sagde at jeg var klar, selvom jeg ikke følte mig klar.. overhovedet. Heldigvis sagde han at det ville sagtens kunne lade sig gøre.
Jeg fik en gruppe på 4, hvoraf den ene var en professionel dykker på ferie.. intet problem der. Den anden var en Rescue Diver, ligesom mig - heller intet problem der. De sidste to var helt nyuddannede, men havde på en eller anden måde formået at pådrage sig en arrogant attitude af, at de vidste mere end samtlige ansatte på dykkercenteret - problem! Heldigvis kom min ven Chris med, som har en del erfaring med dykkerguiding. Han holdte sig i baggrunden, lod mig styre, og var klar på at give mig sit bebrejdende blik, hvis jeg gjorde noget forkert. I kan selv se, at den slags ikke er ønskværdigt:
Jeg fik på båden at vide at forholdende var forfærdelige: 4 meters sigtbarhed, som gjorde det umuligt at se kunderne, hvis de ikke var inden for de 4 meter. Desuden var der en meget stærk strøm i to forskellige retninger. Da alle dykkere er i vandet, går vi ned, og jeg holder nøje øje med dem. Med det samme panikker den ellers erfarne Rescue Diver fuldstændigt. Super! Efter Chris tager hende med til overfladen, venter jeg med de andre kunder på bunden og kigger på ting. Efter 5 minutter kommer han ned, himler med øjnene og indikerer "én mindre".
Vi kæmper os først imod den stærke strøm, når til et stille sted, alt er godt, lige indtil en af de nye dykkere, fortæller mig at han har brugt dobbelt så meget luft som os andre. Super. Jeg sætter tempoet lidt op, så vi kan nå det punkt, hvor skipperen kan samle folk op, i tide. Pludselig er strømmen med os og vi flyver afsted, hvilket er fint for erfarne dykkere, men de nyuddannede dykkere stod i vand til halsen! ..*Vandmetaforer op i den her!*. Da vi når opsamlingenspunktet, er der mere ro på. På trods af forholdende holdte jeg sammen på min gruppe, viste den masser af hajer, moræner og rokker og fik dem til opsamlingspunktet. Så jeg er stolt! Alt i alt gik det godt, selvom ingen vil huske det som værende et specielt behageligt dyk, på grund af forholdende. Men jeg vil huske det som et vigtigt et!
De næste dage går på at læse op til Dive Master-kurset, hvilket ikke bliver det mest spændende. Men hey, alt for at kunne kalde sig Dive Master. Når jeg er fuld i byen, siger jeg bare til folk at jeg allerede har været det i noget tid. Street cred, mayn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar