Da jeg var fire år, sagde jeg, at jeg ville være to ting: Professionel jæger og/eller dykker. Og da det at skyde dyr de seneste år har lydt væsentligt mindre attraktivt end at observere dyr, er jeg blev sidstnævnte. Omkring den 28. januar starter jeg mit længe ventede DiveMaster kursus. I korthed går det ud på at bevæge sig fra at være en kunde til at være en professionel del af et dykkercenter. Efter kurset vil jeg være i stand til at være guide på dyk, undervise folk i introduktionsdyk (kurser på 3 timer, hvor kunder introduceres til at dykke i pool og hav) og tage folk på opfriskningsdyk (1-times kurser for folk, der allerede har taget et komplet 3-dages Open Water kursus, men som ikke har dykket inden for de sidste 9 måneder). Oh, og så fik jeg reduceret kursets pris fra de oprindelige 10.000.- til 4500.-, fordi jeg har hjulpet centeret så meget på det seneste.
I dag fik de andre DiveMaster-elever og jeg vores store bundt af læsestof og andet til dykkerkurset, leveret i en kæmpe mappe. Jeg er lidt oppe at køre! Nu skal alt læses op til kursets start.. og der er pænt meget!
I dag gik det op for mig, at jeg er rejst til den anden side af jorden for at blive det, jeg har drømt om, siden jeg var fire. Bare at jeg har fået chancen for at gøre dette er vildt. Ved i hvad der også er vildt? Antallet af hajer her i området - her et billede af mig og en leopardhaj.
|
Taget af franske Olivie. |
Haj haj!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar